Spicy frikadeller er et stort hit hjemme hos os. Det tager lidt tid at lave dem, men laver du en stor portion, kan du putte de fleste i fryseren. Så har du til en hurtig gang aftensmad på en regnvejrsdag, hvor du ikke har tid eller lyst til at lave mad.
Du finder opskriften på frikadeller (og sauce) nederst på siden.
Jeg har altid været stor fan af frikadeller, og jeg husker, at jeg som barn var særligt begejstret for min mormors frikadeller. Hun lavede frikadeller med en god stegeskorpe og med det perfekte "bid".
Hemmeligheden bag en saftig frikadelle
Senere har jeg erfaret, at det afgørende for, at frikadellen er dejligt saftig at bide i, er, at farsen først røres "sej" med salt. Den helt tekniske forklaring er, at saltmolekylerne finder vej ind mellem muskelfibrene i kødet, hvor det tiltrækker og binder vand. Dermed kan du simpelthen tilsætte mere vand til farsen, og du vil opleve frikadellen som mere saftig.
En god tommelfingerregel er at tilsætte 1% salt til farsen. Det vil sige, at vejer din fars 1 kg i alt, så tilsætter du 10 g salt til farsen. På den måde behøver du ikke at smage dig frem på den rå fars, og du opnår et ensartet resultat fra gang til gang. Her brugte jeg et kilo kød, men pga. de andre ingredienser i farsen, tilsatte jeg ca. 12 g salt. En spsk salt vejer ca. 15 g og en tsk salt vejer ca. 5 g.
Et andet godt trick til at få en saftig frikadelle er at tilsætte havregrød eller en meljævning til farsen. Ønsker du ikke at bruge kornprodukter i din madlavning, og er du ude i, at du gerne vil spare på kulhydraterne, kan du bruge chiafrø i stedet.
Chiafrø indeholder en del protein og er rig på omega-3 fedtsyrer, som vi ellers fortrinsvist får gennem fisk. Du skal blot huske at koge dem tilstrækkeligt længe, hvis du ikke ønsker, at frikadellen knaser mellem tænderne.
Husk grøntsagerne!
Du kan sagtens tilsætte grøntsager til farsen, hvis du f.eks. ønsker at snige lidt ekstra grønt i dine børn uden, at de opdager det. Denne gang tilsatte jeg spinat, men du kan sagtens bruge andre grøntsager som gulerødder eller zucchini. Er du til koriander, kan det også varmt anbefales!
Opskrift på grøn aspargessauce og smørdampet spidskål
Jeg havde en rest grøn aspargessuppe fra den anden dag, som jeg brugte til en grøn og skummende sauce (du finder opskriften her).
Jeg lavede den ved forsigtigt at varme 200 g Philadelphia op i en lille gryde og rørte, indtil klumperne var rørt ud. Derefter tilsatte jeg ca. 4 dL suppe og varmede saucen indtil den næsten kogte. Jeg brugte en stavblender til at skumme saucen lige før servering.
Spidskålen dampede jeg under låg sammen med en god klat smør, et knust fed hvidløg, citronsaft og -skal i ca. 5 minutter.
Spicy frikadeller (2 x 4 personer)
- 1 kg hakket kalv og flæsk
- 3 stk løg
- 3 fed hvidløg
- 1 bdt koriander
- 2 stk chili
- 4 stk æg
- 4 spsk chiafrø
- 12 g salt
- Evt. 400 g grøntsager (f.eks. revne gulerødder, zucchini eller finthakket spinat)
Fremgangsmåde
- Kog chiafrøene i 15 minutter.
- Rør kødet sej med salt og peber i en røremaskine eller i hånden.
- Hak løg, hvidløg, koriander og chili fint.
- Tilsæt æg, chiagrød og grønt til farsen og bland godt.
- Lad farsen hvile i en halv time i køleskabet.
- Steg frikadellerne i oliven- eller rapsolie på en mellemvarm pande og smid gerne en klat smør på til sidst.

Hvad er sundest: lav-kulhydrat eller lav-fedt diæter?
Skriv et svar
Vil du vide mere om, hvordan sund mad med få kulhydrater kan hjælpe dig med at smide de overflødige kilo, så tryk her:
Seneste blog indlæg
Fede Vaner - CVR: 38015923
Cookies-politik, ansvarsfraskrivelse og betingelser
Generelle oplysninger og informationer på dette site må ikke bruges i stedet for egentlig professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge eller anden relevant fagperson. Indholdet på denne hjemmeside er altså udelukkende beregnet til at være informativ og til undervisningsbrug. Konsulter venligst en læge for medicinsk rådgivning, behandling og/eller diagnose.
*: Alle resultater er individuelle og op til den enkelte at opnå. Eventuelle vidnesbyrd fra tidligere klienter er baseret på deres egne erfaringer, og disse kan ikke garanteres.
Information på websitet gives uden garanti for nøjagtigheden og kvaliteten heraf, og skal betragtes som vejledende. Fede Vaner fraskriver sig ethvert ansvar for skade eller tab som følge af brugen af websitets informationer.